Sidste år åbnede Søren Husted sin brugtvognshandel i Fredericia, og siden første dag har der været så travlt, at han og hans to ansatte vanskeligt kan følge med. Virksomhedsnavnet er på papiret ”Fredericia brugtvognshandel”, men i folkemunde blev det hurtigt omdøbt til ”Sørens Mercedes”, og det er ikke lige sådan at ændre på. Årsagen er selvfølgelig, at virksomheden har specialiseret sig i opkøb, renovering og salg af brugte Mercedes biler, og selv om andre bilmærker også er repræsenteret i sortimentet, er det næsten kun ”Mercerne” der sælger.
En stor del af succesen skyldes uden tvivl virksomhedens tætte samarbejde med tyske forhandlere, som gør det muligt at skaffe brugte Mercedes biler til en særdeles skarp pris. Det lægger Søren Husted bestemt heller ikke skjul på i sin markedsføring, som nogen formentlig vil betegne som særdeles aggressiv og lige til kanten af det rimelige. Flere kolleger/konkurrenter i branchen har i flere omgange forsøgt at få nedlagt forbud mod specifikke kampagner og fremgangsmåder, men indtil videre har den driftige autoforhandler klaret frisag, og har heller ikke tænkt sig at være tilbageholdende fremadrettet.
Brugte Mercedes biler fås 5% billigere i Fredericia – altid
Overskriften er en direkte afskrift fra det seneste slogan i virksomhedens kampagner, som lægger op til, at man altid kan skaffe ekstra 5% rabat, hvis en kunde kommer med et skriftligt tilbud fra en anden forhandler. Der skal dog naturligvis være tale om et reelt tilbud, og det er også kun på Mercedes han vil give en sådan garanti.